Betingelser

Bestillinger til Danmark
Ved levering i Aalborg er det muligt at afgive bestilling frem til kl. 14:00 med levering samme dag. Ved levering udenfor Aalborg, kan der være tilfælde, hvor vi skal have din bestilling tidligere end kl. 14:00, for levering samme dag. Bestillinger til levering om lørdagen skal vi have inden kl. 11:00.

Ved levering til begravelser skal tidspunkt på dagen altid oplyses. Buketter, kranse og lignende med bånd skal afgives senest dagen før inden kl. 14.00. Finder begravelsen sted en mandag, skal bestillingen afgives senest fredag kl. 14:00. For levering efter kl. 12:00, skal vi have din bestilling senest 5 timer før begravelsen finder sted. Finder begravelsen sted en mandag, skal bestillingen afgives senest lørdag kl. 11:00.

Ved bestilling til afhentning i butikken skal der bestilles minimum en time før afhentning.

Gavekort
Køber du et gavekort er det gyldigt i 3 år medmindre andet tydeligt er angivet. Der indsættes dato for gyldighed på gavekortet.

Reklamationer
Vi garantere at en blomsterhilsen er frisk ved modtagelsen og at udbringning sker på den ønskede dag. Derudover garantere vi at værdien svare til det bestilte. Eventuelle reklamationer skal rettes til os senest første hverdag efter leveringsdagen.


Aldersgrænse ved køb

Du skal være fyldt 18 år for at handle alkohol på Carla-blomster.dk.

Er modtageren ikke hjemme:

Har du skrevet at vi må sætte bestillingen uden for døren eller aflevere til naboen, gøres dette. Vi kan dog ikke erstatte evt. bortkomne bestillinger. Hvis det vurderes at temperaturen er for høj til at sætte chokolade uden for døren, tages den med tilbage til butikken, og der afleveres et kort, hvor modtageren anmodes om at afhente chokoladen snarest muligt i butikken. Forekommer der meget høje dagstemperaturer og manglende skyggeforhold, eller dagstemperaturer under frysepunktet, sættes hverken blomster, vin eller chokolade uden for døren. Hele bestillingen tages med tilbage til butikken, og der afleveres et kort, hvor modtageren anmodes om at afhente bestillingen snarest muligt i butikken.

Er bestillingen til en etageejendom, eller anden ejendom, hvor det ikke er muligt at komme ind i opgangen, tages bestillingen med tilbage til butikken. Er det ikke muligt at aflevere et kort (primært pga. af aflåste hoveddøre til trappeopgange) forsøges modtager eller afsender kontaktet pr. telefon.

Har du ikke givet mulighed for at sætte bestillingen, tages bestillingen med tilbage til butikken, og der afleveres et kort, hvor modtageren anmodes om at afhente bestillingen snarest muligt i butikken. Kunden modtager ikke automatisk bekræftelse, når levering har fundet sted. Ønskes en bekræftelse rettes henvendelse til butikken.

Levering kan ikke finde sted på søndage og helligdage (undtagen Mors Dag, Fars dag og Valentins Dag).

Forbehold i forhold til vejret
Ved ekstreme vejrsituationer som snestorm og isslag, kan der forekomme uregelmæssigheder i leveringerne.

Levering på bestemte tidspunkter af dagen kan ikke loves, men vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan, for at opfylde dine ønsker. Normalt leverer vi din hilsen inden for almindelig butiksåbningstid. Alle leveringer til firmaadresser forsøges leveret inden 16:00. Til ikke brofaste øer kan det forekomme at vi ikke leverer personligt og må bede modtageren om selv at afhente bestillingen ved færgelejet.

Levering af ordrer til hospitaler, hoteller, firmaadresser, ankommende eller afsejlende skibe kan ikke garanteres, da det ikke altid er muligt at levere til modtageren personligt. Vi gør opmærksom på, at kunden i forvejen må acceptere at betale for en ordre, der måske ikke når frem til modtageren. Vi bringer din hilsen ud i følgende områder:
Alle priser og gebyrer er inkl. moms.

Vi accepterer flg. kort: Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express


Bemærk
Ved kortbetaling hæves beløbet på leveringsdatoen. Alle kortbetalinger bliver hævet senest 20 kalenderdage efter bestillingsdato.

Alle bestillinger som betales via elektronisk fakturering til offentlige myndigheder og institutioner i stat, regioner og kommuner skal påføres EAN-nummer.

Carla Blomster garanterer, at en blomsterhilsen fra os er frisk ved modtagelsen, at udbringning sker på den ønskede dag og at værdien af blomsterne svarer til det bestilte. Eventuelle reklamationer skal rettes til:
Carla Blomster
Sjællandsgade 40
9000 Aalborg
Tlf: 98 12 91 11
E-mail: info@carla-blomster.dk

En sådan reklamation skal finde sted senest første hverdag efter leveringsdagen, og vurderingen vil i alle tilfælde bero på varens art og naturlige holdbarhed. Ifølge Forbrugeraftalelovens § 17, stk. 2, nr. 1 jf. § 9, stk. 2, nr. 1, er der ikke fortrydelsesret på køb af varer til husholdningens løbende forbrug, herunder vin, chokolade, specialiteter og blomster. Hos Carla Blomster kan du dog fortryde din bestilling ved at e-maile til os helt frem til den sidste hverdag før leveringsdagen.

Alle kunder modtager ved internetkøb en bekræftelse både på skærmen og via e-mail på, at ordren er modtaget. Betingelser for levering gælder som beskrevet ovenfor. Alle kontrakter indgås på dansk.

Sådan handler du hos Carla Blomster
For at foretage et køb på carla-blomster.dk skal du igennem disse trin.

1. Find den eller de varer du ønsker
2. Læg bestillingen i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
3. Indtast dine personlige oplysninger
4. Oplys hvem der skal modtage din bestilling
5. Godkend vores forretningsbetingelser
6. Vælg leveringstidspunkt eller afhentningstidspunkt
6. Vælg betalingsmåde
7. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet

Persondatapolitik
Når du bestiller fra carla-blomster.dk, registreres de oplysninger, du selv har afgivet (modtager/afsender navn og adresse, korttekst, din e-mail adresse og hvilke varer du ønsker leveret) og vi logger din IP-adresse. Oplysningerne registreres i vores database i ukrypteret form. Carla Blomster anvender logstatistik med det formål at sikre at websitet er så brugervenligt som muligt, samt at se hvilke varer der er de mest besøgte.

Din IP-adresse bruges udelukkende i forbindelse med evt. misbrug. Oplysningerne anvendes til at udføre den bestilling, som du har afgivet. Medarbejdere hos Carla Blomster har adgang til disse oplysninger.

Oplysningerne fra bestillingerne videregives ikke i markedsføringsøjemed, og vi sender ikke uopfodrede e-mails ud fra disse oplysninger. Vi opbevarer oplysningerne i 5 år. Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Carla Blomster er dataansvarlig.